0

Det er vigtigt at pleje sine sko. Læder har brug for fugtighed for ikke at tørre ud og for at bevare sin smidighed. Der findes flere produkter som på et øjeblik får skoen til at skinne og se nypudset ud. Dette kan være praktisk når man har travlt og er på vej ud af døren, men de bringer ingen pleje til læderet – det er rent kosmetisk. Vil man passe på sit fodtøj kommer man ikke uden om gammeldags skocreme!

 

Her er mine støvler som jeg dygtigt har forsømt. Læderet trænger til pleje og farven er flere steder næsten væk.

skopuds-1

 

Påfør skocreme og lad den trække ind i ca 30 min.

skopuds-2skopuds-3

 

Blank efter med børste eller blød klud(en gammel t-shirt er glimrende til dette).

skopuds-4

 

Og her er så resultatet af overskuelig indsats.

skopuds-5

 

Læg mærke til, at støvlerne næsten har fået al sin farve tilbage igen. Jeg har kun brugt neutral, altså farveløs, skocreme. Det skyldes, at farvepigmenter har brug for fugtighed – når de tørrer ud forsvinder farven simpelthen også. Derfor kommer man overraskende langt udelukkende med neutral skocreme.

Støvlerne her kunne godt bruge lidt brun farve flere steder, og jeg kunne med fordel have valgt en skocreme med farve for at råde bod på dette. Men jeg kan lide looket, og mine arbejdsstøvler må gerne have lidt patina.

 

God fornøjelse med skopudsningen!

 

Se vores skocreme her.