Gold Quality læderfedt og læderolie

Læderfedt eller læderolie?

Hvad er forskellen på læderfedt og læderolie, og hvad skal jeg vælge?

Det spørgsmål får vi tit i butikken.

Det korte svar: Brug læderfedt til “daglig” pleje, og olie til at blødgøre stift læder. Brug læderfedt efter olie.

Hvad er fordelene ved læderfedt?

Læderfedt er et fantastisk produkt til pleje af læder, og hvis vi kun måtte vælge ét plejeprodukt, så blev det uden tvivl læderfedt.

Læderfedt giver pleje til læderet og har samtidig en imprægnerende effekt. Brug fedt til både møbler, tasker, bælter og sko. Brug det efter behov. Det er klart at vinterstøvlerne har brug for mere pleje end stolen i den fine stue.

Sådan påfører du læderfedtet på emnet:

For at opnå det bedste resultat anbefaler vi følgende fremgangsmåde:

  1. Forberedelse: Sørg for at læderet er rent og tørt inden behandling. Fjern eventuelt snavs eller gamle rester af plejemidler.
  2. Påføring:
    • Mængde: Påfør et tyndt, jævnt lag læderfedt ved hjælp af en blød børste eller klud. Mindre er ofte mere – læderfedt er drøjt i brug. Påfør derfor kun et tyndt lag.
    • Fordeling: Fordel fedtet jævnt over hele læderoverfladen.
  3. Indtrængningstid: Lad læderfedtet trænge godt ind i læderet. Vi anbefaler at lade det sidde i mindst et par timer, men gerne længere ved tørre eller meget slidte læderprodukter. Er læderet krakeleret og virker tørt og stift, anbefaler vi at starte med at tilføre læderolie, herefter kan man anvende læderfedt. 
  4. Overskydende fedt: Efter indtrængningstiden fjerner du forsigtigt overskydende fedt med en ren, tør klud. Et gammelt viskestykke er ideelt til dette.
  5. Tørring: Lad læderet tørre helt ved stuetemperatur. Undgå direkte sollys og varme, da det kan påvirke læderets kvalitet.

Køb læderfedt her.

Hvad er fordelene ved læderolie?

Læderolie kan give livet tilbage til udtørret læder. Har du læder som ikke har fået pleje i mange år, og som er begyndt at krakelere og virke tørt og stift, så skal det have læderolie. Olien kan trænge dybere ind i læderet og blødgøre det igen.

Olien har også den fordel at den nemt trænger ind i alle revner og sprækker hvor læderfedt er svært at påføre. Brug læderfedt efter olie.

Køb læderolie her.

Sådan kan du kombinere brugen af læderfedt- og olie

Når du finder vinterstøvlerne frem efter en lang sommer, kan et godt trick være at søbe støvlerne ind i olie og lade dem stå natten over. Tør det overskydende olie af, lad dem tørre, og giv dem til sidst læderfedt. Så er de klar til endnu en vinter.

Jeg købte en gang en gammel læder værktøjstaske. Den havde ikke fået pleje i mange år, og jeg kunne næsten ikke åbne den uden at både låg og remme var lige ved at knække af. Jeg gav tasken olie, og den slugte næsten en halv liter. Denne proces løb over et par dage. Da den ikke kunne suge mere lod jeg den tørre natten over, og så gav jeg den læderfedt til sidst. Den blev fuldt ud brugbar igen.

OBS! Brug aldrig sort olie eller fedt til møbler, da det kan smitte af

Se produkter her!

Tilbage til blog