Opinel

Kendt for et ikoniske design, holdbarhed og funktionalitet.

Lommeknivene fra Opinel er lette og nemme at bruge, hvilket gør dem ideelle til en række forskellige opgaver f.eks madlavning ved bålet, til sanketuren til efteråret i skoven og som snittekniv. Med en slebet rund ende, kan du også finde knive der er børnevenlige. Dog under opsyn af en voksen - bladet er skarpt!

I dag er de blevet en populær kniv blandt alle, der holder af udeliv, men også i køkkenet sættes der pris på knivene fra franske Opinel.

Hvornår må jeg bære en lommekniv?

Kort fortalt så må du gerne bære en lomme- eller foldekniv eller dolk så længe du har et anerkendelsesværdigt formål. Det betyder at du gerne må bære en kniv eller dolk, hvis du f.eks. er på jagt i skoven eller laver mad over bål i det fri. Knivloven blev revideret i 2016 for at gøre det nemmere, og det er den lov der stadig gør sig gældende den dag i dag. Vi har skrevet et fint lille indlæg der giver dig de nødvendige informationer til dig der er i tvivl om knivloven her.

Historien om Opinel

Opinel er en fransk knivproducent, der blev grundlagt i 1890 af Joseph Opinel i Savoie-regionen i Frankrig. Joseph Opinel havde tanken om at alle skulle kunne bruge en kniv, uanset størrelsen på ens hånd og opgaven der skulle håndteres og skabte derfor en stribe af forskellige længder og størrelser på knivene. Opinel-lommeknivene er kendt for deres ikoniske design, holdbarhed og funktionalitet, og er i dag blevet en populær kniv blandt både professionelle kokke og udendørs entusiaster. Lomme- og foldeknivene er lette og nemme at bruge, hvilket gør dem ideelle til en række forskellige opgaver, herunder skæring af mad og snitning af træ. Til efterårets sankning i skoven har Opinel også lavet svampeknive til dig der skal en tur ud i naturen. Den perfekte lommeven til en picnic tur i det fri.

Ofte stillede spørgsmål

Kan børn bruge knivene fra Opinel?

Opinel har lavet en række produkter med en rund slebet ende, der gør det muligt for dit barn at bruge en kniv, som man hverken kan stikke andre eller sig selv med. F.eks. kan du finde denne børnelommekniv. Dog er bladet på kniven stadig skarpt og du bør derfor ikke efterlade dit barn med kniven uden opsyn!

Hvad betyder "No" tallene ved nogle af knivene?

"No" eller nummer angiver størrelsen på kniven og jo højere et tal foran "No" des større er kniven. Den mindste kniv der i dag kan fås, er en "No2", der har en klinge på 3,5 cm, mens den største kniv er "No12, der har en klinge på 12 cm.

Som reklamegenstand og udstilling til butikker blev der dog i 1970'erne produceret en kæmpekniv i små mængder. Den kæmpekniv findes stadig den dag i dag og hedder "No13" og har en klinge på hele 22 cm.

Tåler knivene opvaskemaskine?

For at bevare knivenes kvalitet og forlænge holdbarheden, bør du vaske knivene i hånden.

Kan lommeknivene foldes sammen?

I 1955 opfandt Marcel Opinel den såkaldte "sikkerhedsring". Ringen er både simpel og sikker. Alle knive fra No6 og opefter har sikkerhedsringen monteret. De mindre størrelser har ikke denne ring, men skal blot foldes ud eller sammen på manual vis med fingrene.

Sikkerhedsringen sørger både for at holde bladet foldet ud, men fungere også som lås når du f.eks. skal transportere kniven eller blot ikke har brug for at bladet er foldet ud.

Det sker alt sammen ved at dreje på en ring, der sidder ved bladets og skaftes samling.